Description
Skrevet af Yann
Tegnet af Roman Surzhenko
Farvelagt af Grassa
Oversat af Ole Steen Hansen
48 s. i farver, indb.
22 x 29,5 cm
ISBN 9788770856287
Om Thorgals Verden: Ulv, 1. del: Raissa
Under et skænderi med drenge fra landsbyen havner Thorgals og Aaricias datter Ulv på bunden af et dybt hul, hvor der allerede befinder sig en mishandlet hunulv. Drengene stikker af og overlader Ulv til en fatal skæbne i rovdyrets vold. De har imidlertid hverken taget UIvs særlige evner til at kommunikere med dyr i agt – eller de helt usædvanlige omstændigheder, hvorunder hun blev født.
Den grå hunulv har mistet sin status som sin floks leder til den balstyriske sorte ulv Raissa, der nådesløst jager mennesker på hele sit territorium og lokker dem hen til en slags hule, som ingen nogen sinde er kommet ud af igen.
Ulv vil gerne hjælpe den grå ulv med at genvinde sin plads som flokkens leder, men snart konfronteres hun via den mystiske vismand Azzalepstøn med sin egen naturs modpoler – den søde pige, der ikke ønsker at gøre en flue fortræd, men som på den anden side rummer en ubændig dyrisk vildskab.
Om Thorgals Verden
RAISSA er første bind i en ny serie, der ligesom KRISS AF VALNOR udgives under overtitlen THORGALS VERDEN. Handlingen i begge serier forløber parallelt med handlingen i hovedserien THORGAL. I samlebindet THORGALKRØNIKEN 3 findes en oversigt over alle seriernes sammenhæng og fortællemæssige kronologi.